Hvorfor efteråret passer til øvelse
Midt i efteråret falder tempoet mange steder. Foreningerne er kommet i gang igen, kalenderen er mindre fyldt end før sommerferien, og der er plads til at øve noget, man ellers skubber til side. Jeg underviser i det forklarende interview, og jeg oplever, at netop de mørke måneder egner sig til at træne den disciplin, som handler om at gøre et indviklet emne forståeligt for en lytter uden forkundskaber.
Et forklarende interview er ikke et forhør og ikke en samtale mellem to fagfolk. Det er et håndværk, hvor du står på lyttervens side af bordet og stiller de spørgsmål, som lytteren ville stille, hvis vedkommende sad med i rummet. Det kræver, at du selv har forstået emnet, men også at du tør spørge ind til det, du synes er indlysende.
Brug de kommende uger til at vælge ét emne ad gangen og træne på det, i stedet for at forsøge at nå det hele på en gang.
Start med lytteren, ikke med emnet
Inden du overhovedet formulerer det første spørgsmål, så beskriv din lytter med få ord. Er det en nabo, der aldrig har hørt om emnet? En kollega fra en anden afdeling? Når du har et billede af en bestemt person, bliver det lettere at afgøre, hvilke ord der må stå uforklaret, og hvilke der skal pakkes ud.
I undervisningen beder jeg deltagerne skrive tre linjer om lytteren på et stykke papir og lægge det foran sig under hele øvelsen. Det virker banalt, men det flytter fokus fra dig selv og din egen forberedelse til den, du skal tjene. Mange begynder at stille spørgsmål for at vise, at de har læst på lektien, og det er netop dér, interviewet mister sin forklarende kraft.
Spørg dig selv undervejs: ville min nabo have forstået det svar, vi lige har fået?
Spørgsmål, der åbner i stedet for at lukke
Lukkede spørgsmål giver korte svar, og korte svar forklarer sjældent noget. Et spørgsmål som "Er reglen ny?" kan besvares med ja, og så står du der. Prøv i stedet "Hvad ændrede sig, og hvorfor lige dér?" Det inviterer til en forklaring og giver gæsten lov til at fortælle i sit eget tempo.
Samtidig skal du passe på med at stable flere spørgsmål oven på hinanden. Gæsten vælger ofte det letteste at svare på, og lytteren mister tråden. Stil ét spørgsmål, vent, og lad stilheden gøre noget af arbejdet. Det føles langsomt i studiet, men det lyder roligt og klart hos modtageren.
Når svaret er fyldt med fagudtryk, så bed venligt om en forklaring med andre ord. Det er ikke et tegn på uvidenhed, men på omtanke for lytteren.
Billeder og sammenligninger fra hverdagen
Komplekse emner bliver ofte lettere, når de sættes i forbindelse med noget kendt. En gæst, der kan sammenligne en procedure med at flytte en vandrerute eller en rutine i et køkken, giver lytteren noget at holde fast i. Din opgave er ikke at levere billedet selv, men at spørge efter det: hvad kunne man sammenligne det med?
Jeg øver det i undervisningen med et fiktivt og politisk neutralt scenarie, for eksempel en kommunal regel om affaldssortering i en opdigtet by. Gæsten er en rolleholder, og deltageren skal få reglen forklaret uden at bruge ét eneste fagord. Øvelsen er sjovere, end den lyder, og den viser hurtigt, hvor mange vendinger man tager for givet.
Prøv det selv derhjemme med en ven, og byt roller bagefter.
Efterårets træningsplan i små trin
Du behøver ikke et studie for at øve. En telefon til optagelse og en villig samtalepartner er nok. Planlæg et interview på femten minutter om ugen, og lyt til optagelsen næste dag med en blyant i hånden. Markér de steder, hvor du afbrød, hvor du nikkede i stedet for at spørge ind, og hvor et svar gik hen over hovedet på dig selv.
Efter tre eller fire uger vil du begynde at høre mønstre i dine egne spørgsmål. Nogle har en tendens til at tale for meget, andre til at skynde sig videre. Når du kender dit mønster, kan du vælge én ting at arbejde med ad gangen, og det er den mest realistiske vej til forbedring.
Skriv dine iagttagelser ned. Om et par måneder er det en fin måde at se, hvor langt du er nået.
Efter interviewet: ryd op i det, du har fået
Et godt forklarende interview slutter ikke, når optagelsen stopper. Læs dine noter igennem, og spørg dig selv, om en lytter kan gengive hovedpointen i to sætninger. Kan hun ikke det, var svarene måske rigtige, men ikke forklarende nok, og så ved du, hvad du skal spørge anderledes om næste gang.
Det er også her, du tjekker, at gæstens ord er gengivet korrekt, og at du ikke har lagt mening i munden på vedkommende. Præcision er en del af respekten for gæsten, og den hænger tæt sammen med den neutrale tone, som hele håndværket bygger på.
Gem dine bedste spørgsmål i et lille dokument. Over tid bliver det en samling formuleringer, du kan vende tilbage til, når et nyt emne melder sig.
Det forklarende interview lader sig træne i små, rolige skridt, og efteråret giver tid til netop det. Start med lytteren, stil åbne spørgsmål, bed om billeder fra hverdagen, og lyt kritisk til dig selv bagefter. Du behøver ikke blive perfekt, kun lidt bedre hver uge. Ved vinterens begyndelse vil du høre forskellen, og det samme vil dem, der lytter.