Fejl 1: Sagen er aldrig afgrænset
Den hyppigste fejl møder jeg allerede i første udkast: researchen starter uden et klart spørgsmål. Kursisten samler alt, hvad der findes om emnet, og ender med femten sider, som ingen i holdet kan bruge. Et researchnotat er ikke en samling af alt, du har læst. Det er et svar på en afgrænset opgave, og opgaven skal formuleres, før du åbner den første kilde.
I øvelserne arbejder vi med fiktive og politisk neutrale scenarier, for eksempel en kommune, der overvejer at ændre åbningstiderne på sine biblioteker. Her kunne en for bred opgave være at undersøge bibliotekernes rolle. En brugbar opgave er at afklare, hvad ændringen indebærer, hvem den berører, og hvilke spørgsmål en gæst bør kunne svare på i studiet.
Skriv opgaven som to eller tre spørgsmål øverst i notatet. Når du senere er i tvivl om, om en oplysning hører med, kan du bare holde den op mod spørgsmålene. Det sparer timer og gør det lettere at sige fra over for gode, men irrelevante fund.
Fejl 2: Du stoler på den første kilde, du finder
Næstmest almindeligt er at lade den første søgemaskinehit blive hele fundamentet. En kilde kan være velskrevet og stadig være en gengivelse af en anden kilde, som igen bygger på et enkelt udsagn. Hvis tre artikler siger det samme, er det ikke nødvendigvis tre bekræftelser. Det kan være én oplysning, der er skrevet af, og det opdager du kun ved at følge henvisningerne bagud.
Jeg beder kursisterne om at spørge tre ting til hver kilde: hvem har skrevet den, hvad bygger den på, og hvornår er den opdateret. Primære kilder som afgørelser, regnskaber, referater og tal fra den ansvarlige myndighed vejer tungere end omtaler af dem. Når du alligevel må bruge en omtale, skal notatet sige det tydeligt.
Prøv at finde mindst én kilde, der ser på sagen fra en anden vinkel end de øvrige. Det handler ikke om at få begge sider med for formens skyld, men om at opdage, hvor du selv har overset noget. Det er her, notatet bliver til et redskab og ikke blot en opsummering.
Fejl 3: Fakta og vurderinger flyder sammen
Når notatet skal læses af en vært eller en tilrettelægger, er det afgørende, at de kan se forskel på det, der er dokumenteret, og det, der er en holdning. Fejlen opstår ofte uden ond vilje: en formulering som det er et stigende problem lyder som en oplysning, men indeholder både en tendens og en vurdering. Ingen af delene er nødvendigvis belagt.
Jeg anbefaler en simpel opdeling i notatet. Én afdeling for det, der kan dokumenteres, med kildehenvisning. En anden for udsagn, som bestemte aktører har fremsat, tydeligt mærket med, hvem der siger det. En tredje for det, du endnu ikke ved. Den sidste afdeling er den, kursisterne i starten er mest tilbageholdende med, men den er ofte den mest nyttige for holdet.
Sproget gør en forskel. Skriv i datid og ligefremme sætninger om det, der er sket, og brug udtryk som hævder, mener eller opfatter om andres synspunkter. På den måde bliver neutraliteten en egenskab ved selve teksten og ikke noget, du skal huske at tilføje bagefter.
Fejl 4: Noterne kan ikke bruges af andre
En researcher kender sit eget materiale, men notatet skal fungere, når andre læser det under tidspres. Alt for ofte ser jeg notater uden overskrifter, med kilder angivet som en bunke links nederst og uden prioritering. Tilrettelæggeren må selv finde ud af, hvad der er vigtigst, og det er netop den vurdering, researchen skulle have hjulpet med.
Start notatet med en kort sammenfatning på fem til otte linjer: hvad handler sagen om, hvad er det mest centrale at vide, og hvad er stadig uafklaret. Derefter følger de enkelte punkter med kilde direkte i teksten, ikke samlet til sidst. Læseren skal kunne tjekke en oplysning uden at lede.
I efteråret, hvor mange af vores kursister kommer direkte fra et travlt arbejdsår med nye projekter, kan jeg godt mærke, hvor fristende det er at aflevere noter i den form, man selv forstår. Men prøv at give notatet til en kollega uden forklaring. Hvis hun kan bruge det efter fem minutter, er det i orden.
Fejl 5: Notatet bliver aldrig opdateret eller kontrolleret
Den sidste fejl er den mest stille. Notatet bliver skrevet, afleveret og glemt, selv om sagen bevæger sig. En oplysning, der var korrekt tirsdag, kan være overhalet torsdag, og hvis ingen har ansvar for at tjekke, ender den forældede version i manuskriptet. I vores øvelser indfører vi derfor et fast tjek, før noget går videre.
Tjekket er enkelt. Gennemgå hver oplysning, der er afgørende for forløbet, og bekræft den mod kilden en gang til. Kontrollér navne, titler, tal og datoer særskilt, fordi det er dem, der oftest er forkerte. Skriv i notatet, hvornår det sidst er gennemgået, og af hvem.
Det er også en god vane at lade en anden læse notatet kritisk, før det bruges. Ikke for at finde fejl hos dig, men fordi en frisk læser straks opdager sprækker, du selv er blevet blind for. I kurset bytter kursisterne notater og bruger en fast tjekliste, så rettelserne bliver sagligt formulerede og ikke personlige.
Sådan øver du dig i at undgå dem
Du behøver ikke vente på et kursus for at begynde. Vælg en sag fra dagligdagen, som du ikke har nogen følelse for, og skriv et notat på to sider efter de fem punkter ovenfor. Brug en time på afgrænsningen alene. Du vil opleve, at selve søgningen bagefter går hurtigere, fordi du ved, hvad du leder efter.
Læs derefter dit eget notat, som om du var tilrettelægger. Hvor stopper du op? Hvilke oplysninger mangler kilde? Hvad kunne en gæst blive spurgt om, som notatet ikke svarer på? Svarene giver dig præcis de rettelser, der skal til, og efter nogle gange bliver det en rutine.
På vores forløb om research og kildearbejde arbejder vi med fiktive og politisk neutrale scenarier, så du kan fejle uden konsekvenser og lære af det. Du får tilbagemelding på afgrænsning, kildevalg og notatets opbygning, og du ser, hvordan andre i gruppen løser den samme opgave på en helt anden måde.
De fem fejl hænger sammen: en uklar afgrænsning giver løse kilder, løse kilder gør skellet mellem fakta og vurdering utydeligt, og så bliver notatet svært at bruge og endnu sværere at tjekke. Begynd derfor med spørgsmålene, vælg kilderne bevidst, skriv så andre kan følge dig, og kontrollér det hele en sidste gang. Det er ikke avanceret, men det kræver øvelse og tålmodighed.